I mere end 35 år som indretningsarkitekt har jeg ofte oplevet, at det ikke er alle under det samme tag, der føler sig lige meget hjemme. Det er enormt ærgerligt, og vi ved fra forskningen, at det går ud over både livskvaliteten og familielivet, hvis den ene part ikke føler sig på hjemmebane derhjemme. Samtidig er der utrolig mange, der kan mærke, at der er noget, som godt kunne være bedre derhjemme. Måske har du det på samme måde og føler, at det er på tide at lære, hvordan du helt konkret kan gøre noget ved det?